✔ Lynhurtig levering | ✔ Gratis fragt fra kun 399 kr. | ✔ +50.000 glade kunder

Info

Kundeservice

Tlf. 30 27 78 78
Man-fre 8.30-14.00

Hvad er Miso?

Miso er en type fermenteret pasta, som består af sojabønner. Miso er en unik spise, da det både er sundt og bringer en masse smag med sig – hertil kan miso også bruges som en delvis pastaerstatning i langt de fleste retter. Miso kan klart anbefales som en del af den daglige kost, da miso har en masse smag at byde med og indeholder et væld af vitaminer og mineraler.

Miso kan fås i op til flere varianter. Helt generelt er der tale om 2 forskellige slags miso: rød og hvid. Derudover er der også forskellige smagsvarianter, hvortil der findes både stærk miso og mild miso. Miso består af sojabønner, salt, vand og Koji. Koji er en svamp, som benyttes i fermenteringsprocessen af misoen, og har en sund profil, som gør miso til miso. Miso kaldes også for umami-pasta, da det har en fyldig smag af umami, som ikke er til at stå for.

Smagsnuancerne er rige og unikke for miso, og er et must-have i det asiatiske køkken. Gennem de seneste par år er miso også blevet en favorit blandt fitness fanatikere, da miso er propfyldt med de proteiner, vitaminer, mineraler og fibre som din krop har brug for i løbet af dagen. At miso så også endda smager himmelsk, og kan bruges til at forstærke smagsoplevelsen i et væld af retter, er kun et stort plus i vores bog.

Miso er en af de få ingredienser, der faktisk bliver bedre med tiden. Som regel mister diverse ingredienser på hylden derhjemme i køkkenet en del af deres smag, når de får lov at stå i længere tid – men ikke miso. Miso får helt modsat en mere kraftig og moden smag, jo længere den får lov at stå. Det skyldes den fermenteringsproces som misoen har været igennem, da den blev lavet, og misoen smager derfor bedre og bedre for hver gang du bruger misoen – eller kan det mon skyldes dine trylleriske madlavningsevner? Det må du helt selv om at bedømme, når gæsterne eller familien spørger; vi sladrer ikke.

Der er forskellige måder, hvorpå misoen bliver fremstillet:
– Mamemiso (Består udelukkende af sojabønner)
– Mugimiso (En blanding mellem sojabønner og korn)
– Komemiso (En blanding mellem sojabønner og ris)

Hos Pandasia ønsker vi, at du får et bredt udvalg af alt inden for det asiatiske køkken, og vi tilbyder derfor alle former for miso, og et hav af smagsoplevelser. Hvis du til gengæld aldrig har prøvet miso før, da kan vi klart anbefale, at du prøver vores økologiske Umami Paste med ingefær fra Clearspring: En traditionelt fermenteret og stærk rødlig miso, som er lavet på intet andet end sojabønner. Smagen er fyldt med umami med et hint af ingefær, som er med til at give misoen en fyldestgørende friskhed. Hvis du derimod er en gør-det-selv person, da tilbyder vi også tørret, økologisk Koji, hvis du selv vil prøve dig af med at lave din Miso fra bunden af.

Hvad kan Miso bruges til?

Misosuppe er et klassisk bud på brug af miso. Typisk serveres misosuppe som en grøntsagsholdig suppe med fintrevet ingefær, spinat, nudler, og selvfølgelig – miso. En alt i alt mættende ret, som nydes bedst på en regnvejrsdag. Derudover kan miso bruges i diverse marinader og dip opskrifter, da miso har en hel masse smag og formår at give maden en hel del krop og sjæl.

Summary
Description
Miso er en type fermenteret pasta, som består af sojabønner. Miso er en unik spise, da det både er sundt og bringer en masse smag med sig
Skriv et svar

Derfor har 10.000+ madelskere valgt Pandasia.dk

5 stjerner på Trustpilot

Vi elsker tilfredse kunder

100% sikker e-handel

Hos os handler du trygt og sikkert

Fri fragt over 399 kr. (GLS & Burd)

- ellers fra kun 39 kr.

E-mærket certificeret

Din garanti for sikker e-handel

© Pandasia.dk 2022 - Drevet ud fra en personlig historie og ❤️ for asiatisk mad
Følg os her og bliv inspireret   facebook logo  instagram logo  youtube logo  pinterest logo