✔ Lynhurtig levering | ✔ Gratis fragt fra kun 399 kr. | ✔ +50.000 glade kunder

Info

Kundeservice

Tlf. 30 27 78 78
Man-fre 8.30-14.00

Miso ramen opskrift: Sådan laver du en japansk nudelsuppe

Samlet tid: 60 min. | Arbejdstid: 60 min. | Køkken: Japan

Ramen: Fra Hurtig måltid til Kulinarisk Mesterværk

Der er få supper og nudelretter, der ligesom ramen har fortryllet og bjergtaget alt lige fra gastronomer og kokke til studerende og folk, der ellers ikke er så ferme i et køkken. Den karakteristiske nudelsuppe baseret på en smagfuld bouillon og fyldt med forskellige ingredienser som kød, fisk, grøntsager og æg, var oprindeligt tænkt som et nærende og overkommeligt måltid, der kunne appellere til masserne, men efterhånden blev suppen så populær blandt japanerne, at der nu findes restauranter i Tokyo og andre japanske storbyer, der gør en dyd ud af at gøre ramen suppe til en gastronomisk smagsoplevelse uden lige.

Miso Ramen: En Favorit blandt Japans Mangfoldige Nudelretter

Blandt de mange varianter, der efterhånden findes af ramen, og tilmed de uendelige mængder af muligheder for topping, er der særligt én type, der for mange japanere står som en særligt udsøgt variant af slagsen: Miso ramen. Mens den traditionelle ramen ofte er kendt for sin enten klare eller kridhvide bouillon, sidstnævnte som man ser det i en vellavet tonkotsu ramen, der baserer sig på enten dashi eller kødskrog, bringer miso ramen en ny dimension til suppeskålen ved i stedet – eller sågar sammen med bouillon – at tilføre miso.

Miso: Hjørnestenen i Japansk Kulinarisk Tradition og Ramen Innovation

Miso er en slags pasta, der består af fermenterede sojabønner, ris eller byg, og som har dybe rødder i japansk kogekunst. Den kraftfulde og meget salte ingrediens spiller blandt andet hovedrollen i miso suppe; en klar suppe, som mange japanere drikker på daglig basis, og den giver desuden en kompleks og umami-rig smag til et utal af andre japanske retter. Det er derfor ikke så underligt, at man efterhånden kom på den idé også at benytte sig af misoens mange egenskaber i en skål med klassisk ramen.
 


Miso Ramen fra Sapporo: En Rejse gennem Umamirig smag og Delikatesse

Ideen kan spores tilbage til det 20. århundrede, nærmere bestemt i 50’erne, i byen Sapporo på øen Hokkaido i Japan. Her er miso ramen i dag en meget kraftfuld suppe med gode mængder miso i, og hvor blandt andet majs og smør ofte serveres ovenpå suppen, mens andre japanske regioner ligeledes har taget den innovative brug af miso til sig, og serverer miso ramen med forskellige typer af lokale råvarer og ingredienser for at give retten dens egen unikke signatur.

Miso ramen er med andre ord den perfekte smagsoplevelse for dem, der på én gang søger et måltid, der både er delikat, nærende og en umamibombe uden lige. Samspillet mellem miso, hvedenudler og kød og grøntsager har mættet tusindvis verden over, og det er både en lynhurtig suppe at lave, hvis tiden er knap og familien er sultne, mens det samtidig er en ideel ret at servere for gæster, som man gerne vil imponere, med en minimal indsats i køkkenet. Og så er det tilmed en ret, der som udgangspunkt er både vegansk og vegetarisk, hvis hønsebouillonen erstattes med grøntsagsbouillon eller vand, mens der findes et utal af vegetariske toppings.

Held og lykke med den!

Hvad er miso ramen?
Miso ramen er en populær japansk nudelsuppe, som adskiller sig fra andre ramen-typer ved sin brug af miso (en pasta lavet af fermenterede sojabønner, ris eller byg) som en nøgleingrediens i bouillonen. Denne tilføjelse giver suppen en karakteristisk dyb, umamirig og let saltet smag. Miso ramen serveres typisk med hvedenudler og kan toppes med forskellige ingredienser som grøntsager, kød (ofte svinekød eller kylling), tofu, nori (tørret tang), forårsløg og undertiden unikke tilføjelser som majs og smør, især i Sapporo-stil miso ramen.

Hvordan adskiller miso ramen sig fra andre typer ramen?
Miso ramen skiller sig ud fra andre ramenvarianter såsom shoyu (sojasauce-baseret) og tonkotsu (flødeagtig svineknogle-baseret) ved sin bouillon, som er baseret på miso. Dette giver en rigere, mere robust og kompleks smag, der kan variere i intensitet og sødme afhængigt af typen og mængden af miso, der anvendes. Den er også kendt for sin lidt tykkere, ofte uklare bouillon og sin evne til at blive parret med et bredt udvalg af toppings, hvilket gør hver skål unik.

Hvilke typer af miso bruges i miso ramen?
Der findes flere typer af miso, der kan bruges i miso ramen, herunder hvid (shiro) miso, som er mild og lidt sød; rød (aka) miso, som er stærkere og saltier; og en blanding kendt som awase miso, som kombinerer egenskaber fra både hvide og røde varianter for at skabe en velafbalanceret smag. Valget af miso påvirker rettens samlede smagsprofil.

Hvad er de typiske toppings på miso ramen?
Typiske toppings på miso ramen omfatter skiver af chashu (marineret og langtidsstegt svinekød), kogte æg (oftest blødkogte, så æggeblommen stadig er en smule flydende), bønnespirer, hakket forårsløg, bambusskud, nori, og i nogle regionale variationer, som Sapporo, majs og et stykke smør. Toppings kan variere meget, og mange kokke tilføjer deres egne unikke ingredienser for at skabe en signaturskål.

Kan miso ramen være vegetarisk eller vegansk?
Traditionelt indeholder miso ramen kød eller fiskebaseret bouillon og toppings som chashu, men den kan nemt tilpasses til vegetariske eller veganske diæter ved at bruge grøntsagsbouillon og udelukke animalske produkter. Toppings som tofu, forskellige grøntsager og svampe kan bruges til at tilføje smagog smag.

 

miso ramen opskrift

Ingredienser 2 (personer) 

1 løg
2 fed hvidløg
1 lille stykke ingefær
3 tørrede shiitake
2 spsk. ristede sesamfrø
100 g. hakket svin (erstat eventuelt med kylling)
900 ml. kyllingefond (hjemmelavet eller købt)
2 spsk. sesamolie
2 tsk. chilibønnepasta
4 spsk. lys miso
2 spsk. sake
1 spsk. sukker
1 tsk. hvid peber
2 spsk. sojasauce
1 pk. ramen nudler pr. person

Og valgfri topping. Her bruges der: 

 
miso ramen opskrift
miso ramen opskrift
miso ramen opskrift
miso ramen opskrift

Fremgangsmåde:

    • Læg shiitakesvampene i blød i varmt vand i cirka 15-20 minutter.
    • Hak et almindeligt løg fint, og skær hvidløgsfed og ingefær i tynde skiver. Skær shiitakesvampene i skiver, når de er blødgjorte.
    • Mos hvidløgsfeddene og ingefæren i en morter til det får konsistens af en grov pasta (alternativt kan du presse hvidløgsfeddene og rive ingefæren fint).
    • Knus de ristede sesamfrø i en morter.
    • Varm en gryde op, tilsæt 2 spsk. sesamolie, og steg først løgene i et minuts tid før hvidløgene, ingefæren og svampene tilsættes og steges yderligere.
    • Tilsæt hakket svin og brun kødet, indtil det ikke længere er lyserødt.
    • Tilsæt nu de knuste sesamfrø, chilibønnepastaen, miso og sake, og lad det stege i yderligere et par minutter.
    • Tilsæt kyllingefond og lad suppen koge op uden at bulderkoge.
    • Smag suppen til med sukker, hvid peber og sojasauce efter smag.
    • Kog nudlerne efter anvisning på pakken og hæld vandet fra.
  • Kom nudlerne i en suppeskål (gerne en ramen-skål) og hæld dernæst den varme suppe og fyldet i skålen. Fordel til sidst den ønskede topping ovenpå suppen.
  • Du kan eventuelt tilføje en ekstra skefuld chilibønnepasta ved servering.

Summary
recipe image
Recipe Name
Miso ramen opskrift: Sådan laver du en japansk nudelsuppe
Published On
Preparation Time
Average Rating
41star1star1star1stargray Based on 15 Review(s)
Skriv et svar

Derfor har 10.000+ madelskere valgt Pandasia.dk

5 stjerner på Trustpilot

Vi elsker tilfredse kunder

100% sikker e-handel

Hos os handler du trygt og sikkert

Fri fragt over 399 kr. (Postnord & Burd)

- ellers fra kun 39 kr.

E-mærket certificeret

Din garanti for sikker e-handel

Her kan du betale med
mobilepay   visa  mastercard  maestro  diners club
Din ordre pakkes forsigtigt og sendes med
fragt logoer
Ugentlige tilbud?



Kontakt Pandasia.dk
pandasia.dk logo hvid
Pandasia ApS
Marktoften 7B
8464 Galten
CVR 40562087

Hørslevvej 35B, 8464 Galten
fødevarestyrelsen

Marktoften 7B, 8464 Galten
fødevarestyrelsen

miloevenlig indpakning
Brug for hjælp?
anhdu long vu - pandasia.dk
AnhDu Long Vu
Din personlige rådgiver og madentusiast

Jeg er lige her. Fang mig på telefon eller mail hvis du har brug for hjælp til at finde de rigtige produkter til din madlavning.

30 27 78 78
Kundeservice tlf. 8.30-13.00
[email protected]
© Pandasia.dk 2022 - Drevet ud fra en personlig historie og ❤️ for asiatisk mad
Følg os her og bliv inspireret   facebook logo  instagram logo  youtube logo  pinterest logo