✔ Lynhurtig levering | ✔ Gratis fragt fra kun 399 kr. | ✔ +50.000 glade kunder

Info

Kundeservice

Tlf. 30 27 78 78
Man-fre 8.30-14.00

Chashu – det ikoniske ramentopping

🕒 Samlet tid: 2 timer | Arbejdstid: 45 min. | Køkken: Japan

 

Hvis du nogensinde har spist ramen, er du helt sikkert stødt på det saftige lag af chashu-kød, der ofte hviler på toppen af den dampende ramensuppe. Chashu er en japansk kulinarisk delikatesse, der oprindeligt stammer fra det kinesiske char siu, der direkte oversat betyder stegt svinekød, og det er næsten, hvad der også er tale om her – den japanske pendant steges ikke, men simrer derimod i en delikat blanding af sojasauce, sake, mirin, sukker og grøntsager i timevis, indtil kødet opnår en utrolig mør konsistens og har absorberet en mild smag fra marinaden. Hernæst skæres det i tynde skiver, og så er det ellers klart til at toppe enhver ramenskål!

At lave det perfekte chashu-kød kræver præcision og tålmodighed: kødet skal simre roligt i den aromatiske væske, indtil konsistensen er tilpas mør og saftig, så det er aldrig til at sige, hvor længe, det præcist tager. Herefter placeres kødet i den afkølede marinade, hvor det skal trække til dagen efter, og først her er det klart til servering. Det er med andre ord en noget tidskrævende proces at have chashu-skiver klar, når der skal serveres ramen, men vi lover jer, at det er hele ventetiden værd. De runde skiver af mørt kød, der flyder på toppen af ramen-suppen og den saftige tekstur, der smelter i munden, er hemmeligheden bag enhver kulinarisk skål med dampende ramen, og det er en god påmindelse om, hvor meget tid, kærlighed og håndværk, der ligger bag et varmende måltid med komplekse smage og lækre konsistenser.

Med vores opskrift på chashu-kød kommer du sikkert i havn, for vi ved, at det kan virke uoverskueligt at gå i gang med opskrifter, hvor ingredienslisten er lang og tilberedningstiden længe. Vores guide er lige til, ingredienserne kan du finde her på shoppen – og det absolut sværeste ved opskriften er at vente på, at man kan sætte tænderne i en skive mør chashu-kød!

Held og lykke – og velbekomme!

 

Ingredienser 

Chashu

 
1 hel ribbensteg eller svinebryst, uden ben, med eller uden skind
Et bundt forårsløg, i grove stykker
Et lille stykke ingefær, i skivet
2.5 dl sojasauce
2.5 dl sake
2.5 dl vand
1.5 dl mirin
1.5 dl sukker
   

Chashu – dag 1
Rul en ribbensteg eller svinebryst (uden ben og med eller uden svær) stramt sammen og bind sammen med kødsnor. Opvarm en pande med lidt olie og brun stegen på alle sider.
Skær et bundt forårsløg i grove stykker og hak et par skiver af ingefær.
Imens stegen brunes forberedes marinaden til stegen ved at blande sojasauce, sake, mirin, vand, sukker, forårsløg og ingefær sammen i en gryde. Kog marinaden op og placer stegen deri. Når marinaden koger, skrues der ned for varmen. Stegen skal hernæst simre i ca. 2. timer og vendes hver halve time, eventuelt med en japansk otoshibuta eller et stykke foldet sølvpapir over for at holde dampen nede. Husk jævnligt at skumme marinaden for urenheder under hele kogetiden og hæld gerne løbende marinade over den del af stegen, der ikke er dækket.
Når stegen er færdig efter 2 timer, tages den op af marinaden til afkøling. Put hernæst den afkølede steg i en plasticpose med et par skefulde af marinaden, og lad stegen marinere på køl natten over.

Chashu – dag 2
Tag stegen ud af posen og kasser den overskydende marinade. Klip stegen fri fra kødsnorene og skær i tynde skiver. Hvis du har en gasbrænder, kan du eventuelt karamellisere overfladen på chashu-stykkerne inden servering.

 

Summary
recipe image
Recipe Name
Chashu - den ikoniske topping til ramen
Published On
Preparation Time
Average Rating
41star1star1star1stargray Based on 16 Review(s)
Skriv et svar

Derfor har 10.000+ madelskere valgt Pandasia.dk

5 stjerner på Trustpilot

Vi elsker tilfredse kunder

100% sikker e-handel

Hos os handler du trygt og sikkert

Fri fragt over 399 kr. (GLS & Burd)

- ellers fra kun 39 kr.

E-mærket certificeret

Din garanti for sikker e-handel

© Pandasia.dk 2022 - Drevet ud fra en personlig historie og ❤️ for asiatisk mad
Følg os her og bliv inspireret   facebook logo  instagram logo  youtube logo  pinterest logo