Samlet tid: 60 min. | Arbejdstid: 60 min. | Køkken: Japan
Denne Shoyu Ramen repræsenterer essensen af japansk kogekunst: enkel i sine ingredienser, men dybtgående i sin smag. Hvert element fra dashi til tare arbejder i harmoni for at skabe en skål, der både er nærende og dybt tilfredsstillende. Uanset om det er en kold vinteraften eller en dag, hvor du trænger til en smule trøst, vil denne Shoyu Ramen varme sjælen og tilfredsstille smagsløgene.
Ingredienser 2 (personer)
Dashi
1 | stykke tørret kombu tang |
3 | tørrede shiitakesvampe |
3-5 | tørrede ansjoser |
900 ml. | vand |
1 | håndfuld bonito flager |
Lad tang, svampe og anjoserne trække i vandet i mindst fire timer eller op til et døgn på køl. Jo længere tid, det får lov at trække, desto mere smag får dashien.
Efter trækketiden hældes vandet og indholdet i en gryde. Kog fonden op og lad den herefter simre i 10-15 minutter på lav til middel varme. Sørg for, at fonden ikke koger, da tangen ellers kan give den færdige dashi en bitter smag.
Hæld en håndfuld bontiflager i fonden og sluk for varmen. Lad flagerne falde til bunds i gryden i nogle minutter, før væsken sigten og stilles til side.
Når suppen skal koges, tilføjes 900 ml. hjemmelavet eller købt kyllingefond til dashien. Kog suppen op og hold den varm indtil servering. Den kan eventuelt smages til med en smule salt og hvid peber, men hold igen med saltet, da tare, der blandes med fonden inden servering, er meget saltet i sig selv.
Aromatisk olie
2 | forårsløg |
1 | lille stykke ingefær |
Hak hvidløgsfeddene og forårsløgene fint. Tilsæt 1 dl olie eller fedt i en lille gryde og lad det varme op ved svag varme.
Tilsæt de hakkede forårsløg og hvidløg, og et par stykker kyllingeskind.
Lad skindet og grøntsagerne stege i cirka 10 minutter eller indtil det er blevet gyldent og sprødt. Rør jævnligt i gryden, så indholdet ikke brænder på.
Sigt herefter olien, og stil til side. Kasser løgene og kyllingeskindet eller brug det som ristede løg til en anden ret.
Tag 1,5 dl dashi fra den hjemmelavede dashi og gem til senere. Varm den resterende dashi op og tilsæt 800 ml hjemmelavet eller købt kyllingefond. Hold suppen varm indtil servering.
Tare
Bland alle ingredienserne til tare i en lille skål.
Servering:
Kog nudlerne efter anvisning på pakken. Tilsæt cirka 4 spsk. tare og 1-2 spsk. Aromatisk olie til hver ramenskål. Hæld den varme suppe over og tilføj de kogte nudler.
Tilføj det ønskede topping; her bruges der marinerede svinestykker, ajitsuke-æg, marinerede bambusskud, fiskekager og forårsløg.
Velbekomme!