✔ Lynhurtig levering | ✔ Gratis fragt fra kun 399 kr. | ✔ +50.000 glade kunder

Info

Kundeservice

Tlf. 30 27 78 78
Man-fre 8.30-14.00

Stærke braiserede kartofler – en sydkoreansk klassisk side dish

🕒 Samlet tid: 15 minutter. | Arbejdstid: 15 min. | Køkken: Sydkorea

 

Stærke braiserede kartofler

Koreansk madkultur er særligt kendt for sine krydrede og flotte røde retter, og denne ret repræsenterer begge dele. Opskriften på én af de mest populære koreanske side dishes, nemlig braiserede krydrede kartofler, kombinerer møre kartofler med en fyldig, aromatisk og ildrød sauce, der giver dig sved på panden, men uden at blive alt for stærk.

 

I Korea serverer man gerne mange forskellige side dishes til sit hovedmåltid, så hvis du kunne tænke dig at servere et ægte, autentisk koreansk måltid, kan du eksempelvis servere de braiserede kartofler med andre koreanske retter såsom bulgogi (marineret og grillet kød), japchae (stegte nudler med grøntsager), kimchi jiggae (kimchisuppe, som vi har en opskrift på lige her) og selvfølgelig kimchi. Du kan også servere de braiserede kartofler som en del af et asiatisk-inspireret tapasbord med andre småretter som eksempelvis dumplings, tempurarejer, sushi og lignende for en sjov og varieret smagsoplevelse. Sidst kan du selvfølgelig også servere kartoflerne til det samme som du vil servere lignende kartoffelretter, eksempelvis dansk kartoffelsalat, til. Det kan være alt fra grillpølser- og bøffer om sommeren, frikadeller, krebinetter, ja, det er kun fantasien, der sætter grænser, og vi vil vove at påstå, at kartoflerne vil gøre sig godt til langt det meste.


Ingredienser til 2 personer

Til saucen

 
1 spsk sukker
1 spsk gochugaru
 1 spsk gochujang
1 spsk majssirup
1 spsk østerssauce
2 spsk sojasauce
2 tsk  ristet sesamolie
1 kop Friskkværnet peber
   

Derudover

 
3 fed hvidløg, finthakket
2-3 forårsløg, finthakket
6-8 kartofler skåret i mundrette bidder
  Ristede sesamfrø (kan undlades)

Fremgangsmåde:

Hak hvidløggene og forårsløgene fint, og skær kartoflerne i mundrette bidder. 

Bland alle ingredienserne til saucen i en lille skål.

Opvarm en pande med olie, og steg kartoflerne og hvidløgene sammen i et par minutter. Tilføj saucen og vend kartoflerne og hvidløgene deri. Steg det hele af under omrøring i 1-2 minutter og tilføj dernæst 2.5 dl vand. 

Kog kartoflerne i ca. 10 minutter under jævnlig omrøring til alt væsken er fordampet. Er kartoflerne ikke møre, når der ikke er mere vand i panden, så tilføj ca. en halv deciliter ekstra vand. Tilføj de hakkede forårsløg de sidste par minutter af kogningen. 

Server kartoflerne varme eller kolde, eventuelt med ristede sesamfrø. Velbekomme!

 


Summary
recipe image
Recipe Name
Koreanske braiserede og stærke kartofler
Published On
Preparation Time
Average Rating
41star1star1star1stargray Based on 16 Review(s)
Skriv et svar

Derfor har 10.000+ madelskere valgt Pandasia.dk

5 stjerner på Trustpilot

Vi elsker tilfredse kunder

100% sikker e-handel

Hos os handler du trygt og sikkert

Fri fragt over 399 kr. (GLS & Burd)

- ellers fra kun 39 kr.

E-mærket certificeret

Din garanti for sikker e-handel

© Pandasia.dk 2022 - Drevet ud fra en personlig historie og ❤️ for asiatisk mad
Følg os her og bliv inspireret   facebook logo  instagram logo  youtube logo  pinterest logo