Samlet tid: 60 min. | Arbejdstid: 60 min. | Køkken: Sydkorea
Leder du efter inspiration til en mere anderledes og spændende madpakke? Prøv denne koreanske delikatesse.
Jumeokbap [주먹밥] kan direkte oversættes til ‘knytnæve ris’ fordi man former ris til risboller på størrelse med sin knytnæve. I virkeligheden er risbollerne formet langt mindre. Denne super enkle, men velsmagende ret, er en populær madpakke blandt alle aldre. Jumokbap kan spottes i madkassen blandt skolebørn, men også hos voksne kontormedarbejdere. Da jumokbaps hovedingrediens er ris, holder retten skolebørn og voksne mætte gennem de lange
skoledage og arbejdstider, og er derfor et populært madpakke valg blandt koreanerne.
Den traditionelle opskrift på jumokbap kan tilpasses med forskellige ingredienser efter din smag og præference. Mit valg af jumokbap består af ‘multikorn’ lilla ris (heukmibap), som er en blanding af sorte, brune og hvide ris – kogt med grønne ærter. Jeg tilføjer en masse af Sempio
Seaweed Snack Seasoned BBQ for en god umami smag, en omelet, ponzu soyasauce, sesamolie og sesamfrø. Du kan også tilføje alt fra grøntsager som gulerødder, svampe og spinat til proteinkilder som tofu eller kød.
Jumokbap kan serveres med en række forskellige sidesalater og krydderier for at fuldende smagsoplevelsen. For en autentisk koreansk oplevelse, kan du overveje at nyde måltidet med en side af kimchi og en skål varm, dampende misosuppe (doenjang).
Min mad-historie: Jumokkbap hos den lokale convenient store
På de lange skoledage i Korea startede jeg typisk dagen i en convenience store på campus, hvor jeg købte to færdiglavet jumokbap med kimchi, bulgogi og tørret tang som frokost. Jeg husker tydeligt en episode, hvor mine medstuderende og jeg samledes i kantinen, og næsten alle havde medbragt deres egen variation af Jumokbap som madpakke. Vi delte smagsoplevelser og udvekslede lokationer med den mest lækre jumokbap med hinanden, og det blev klart, at Jumokbap var en populær favorit blandt os alle. Det var et øjeblik af fællesskab og glæde over vores kærlighed til denne enkle, men velsmagende ret.
Nyd denne lækre delikatesse på arbejde, i skole eller derhjemme.
Hwaiting og velbekommen!
Ingredienser til Jumokbap (3 personer)
Multikorn ris (Lilla ris) (heukmibap)
1 kop | koreanske ris (short grain rice) (evt. sushiris) |
1 kop. | brune ris |
2 spsk. | sorte ris |
1 kop. | Frossen grønne ærter |
Toppings
Sempio Seaweed Snack Seasoned BBQ | |
2 1/2 spsk. | Sojasauce (Kikoman ponzu Soy Sauce) |
2 spsk. | Sesamolie |
1/2 spsk. | salt |
1 spsk. | Sukker |
3 stk. | Æg |
Lidt smør |
Fremgangsmåde:
Start med at skylle multikorn-risblandingen. Skyl den under koldt vand og hæld vandet fra. Gentag denne proces tre gange, indtil vandet er klart.
Hæld tre kopper vand over multikorn-risblandingen og lad det stå i to timer.
Efter to timer: Hæld vandet fra risblandingen. Tilsæt ærter til risblandingen og tilsæt 2 ½ kopper vand. Kog risblandingen med ærter i en gryde i 7-10 minutter eller i en riskoger.
Pisk tre æg.
Tilsæt en lille 1/2 tsk. salt og peber til æggeblandingen.
Steg en omelet på panden med lidt smør.
Når risen er kølet lidt af, tilsættes en god mængde Sempio Seaweed Snack Seasoned BBQ for en god umami smag, omeletten, ponzu-soyasauce, sesamolie og sesamfrø.
Smag til!!
Form små risboller, og de er klar til servering.