✔ Lynhurtig levering | ✔ Julegaver byttes til d. 31. jan. 2025 | ✔ +50.000 glade kunder

Info

Kundeservice

Tlf. 30 27 78 78
Man-fre 8.30-14.00

Japchae opskrift: Sådan tilbereder du Koreas glasnudelsalat

Samlet tid: 90 minutter. | Arbejdstid: 90 min. | Køkken: Sydkorea

Hos Pandasia fejrer vi det koreanske nytår (seollal) [설날] med en traditionel glasnudelsalat (Japchae) [잡채], der kan nydes både lun, varm og kold. Japchae kan tilberedes på mange måder, men i anledning af denne traditionelle begivenhed følger vi hos Pandasia den traditionelle og farverige opskrift. Til retten følger en kold bananrisvin, som ifølge koreanerne er en himmelsk kombination til Japchae. Retten er en traditionel side-ret (반잔), der fastholder sin plads på den koreanske nytårsmenu.

Smagen af Japchae kan beskrives som en harmonisk balance mellem sødme, salt og umami. Glasnudlerne har en blød og let tyggekonsistens. Grøntsagerne, såsom gulerødder, bønnespire, spinat, løg og svampe, tilføjer forskellige smagsnuancer og teksturer til retten. De er typisk stegt til perfektion, hvilket giver dem en let karamelliseret og saftig karakter. Den søde smag kommer fra en marinade lavet af soyasauce og sukker, der tilføjer en dyb og kompleks smag til retten. Sesamolie, sesamfrø og hvidløg bidrager til rettens aromatiske profil.

Min mad-historie: Min relation med Japchae går helt tilbage til 2013.
Jeg blev først introduceret til Japchae under min solorejse til Sydkorea tilbage i 2013. Den farverige ret blev serveret som en side-ret af min venindes mor, der delte husmoderråd om denne traditionelle ret, der stammer helt tilbage fra 1700-tallet, fra det gamle Joseondynasti, som det hed dengang.

Sådan gennemfører du en autentisk Japchae
Den traditionelle tilgang kræver, at alle grøntsager forberedes separat, da hver grøntsag kræver forskellig tid på panden. Hemmeligheden er at stege alle grøntsager, så de bevarer deres sprøde tekstur. Husk også at tilføje en smule salt, sukker og peber til hver grøntsag. Smag til! Jeg tilføjer 1/2 tsk. salt, 1/2 tsk. sukker og en smule peber til hver grøntsag.
Husk også at give kødet ½ spsk. Salt og 1 spsk. Japchae Sauce på panden!
Glasnudlerne må gerne være en smule overkogte! Vi ønsker ikke en al-dente stil her!
Bønnespirer og spinat må gerne forberedes og marineres dagen før, så de får en rig og rund smag af sesamolie.
Spinaten må ikke overkoges (som det skete i videoen – ups); giv dem maksimalt 1/2 min. i kogende vand. Bønnespirerne smager bedst, hvis de stadig har en knasende tekstur

Rigtig godt nytår 새해 복 많이 받으세요~

Hvad er japchae?
Japchae er en populær koreansk ret bestående af søde kartoffelglasnudler (dangmyeon), forskellige stegte grøntsager, ofte med tilsat svinekød eller oksekød, og smagt til med sojasauce, sukker, sesamolie og sesamfrø. Retten serveres typisk lun eller ved stuetemperatur og er kendt for sin behagelige blanding af teksturer og smagsnuancer.

Hvilke ingredienser er nødvendige for at lave japchae?
De grundlæggende ingredienser i japchae inkluderer søde kartoffelglasnudler, spinat, gulerødder, løg, svampe (ofte shiitake), bønnespirer, eventuelt kød (som oksekød, svinekød eller kylling), sojasauce, sukker, sesamolie, hvidløg og sesamfrø. Variationer kan forekomme baseret på personlige præferencer eller tilgængeligheden af ingredienser.

Hvordan koger jeg glasnudlerne korrekt?
Glasnudlerne bør koges i rigeligt vand indtil de er fuldt ud bløde og gennemsigtige, hvilket typisk tager omkring 5-7 minutter. Efter kogning skylles de i koldt vand for at stoppe kogeprocessen og for at sikre, at de ikke klumper sammen.

Skal grøntsagerne tilberedes sammen eller separat?
Traditionelt tilberedes grøntsagerne separat for at sikre, at hver grøntsag beholder sin unikke tekstur og smag. Dette skridt er med til at fremhæve de individuelle karakteristika af hver grøntsag i den samlede ret.

Hvordan tilføjer jeg kød til japchae?
Kødet (oksekød, svinekød eller kylling) skal tyndt skæres, marineres i en blanding af sojasauce, sesamolie, sukker og finthakket hvidløg, og derefter steges, indtil det er fuldt tilberedt, før det tilføjes til de øvrige ingredienser.

Kan japchae serveres som et hovedmåltid?
Selvom japchae ofte serveres som en side-ret eller forret, kan det også fungere som et hovedmåltid, især hvis det suppleres med større mængder kød eller ekstra grøntsager for at øge fylde og ernæringsindhold.

Hvordan opbevarer jeg rester af japchae?
Rester af japchae kan opbevares i en lufttæt beholder i køleskabet i op til 3-4 dage. For at genopvarme kan det anbefales at gøre det forsigtigt i en mikrobølgeovn eller på panden med en lille smule vand eller sesamolie for at forhindre nudlerne i at tørre ud.

Kan japchae tilpasses vegetarer eller veganere?
Ja, japchae kan nemt tilpasses til vegetarer eller veganere ved at udelade kødet og sikre, at der ikke anvendes animalske produkter i de øvrige ingredienser, som f.eks. i sojasaucen eller sesamolien.

Hvordan kan jeg tilføje mere smag til japchae?
For at forstærke smagen i japchae kan du overveje at tilføje ekstra marinade til kødet, justere mængden af sojasauce, sukker og sesamolie efter smag, eller tilføje flere hvidløg eller endda en smule frisk ingefær. Toppes med ekstra ristede sesamfrø for at tilføje en nøddeagtig smag og en tiltalende tekstur.

Ingredienser

200 g. glasnudler
150 g. spinat
180 g. el. 1  løg
150 g. bønnespirer
gulerod
1 peberfrugt
20 g. champignon
150 g. svinekød el. oksekød el. kylling
5 spsk. japchae sauce
1,2 spsk. finthakkede hvidløg
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
1 spsk. sesamfrø
4 spsk. sesamolie

Marinerede bønnespirer (Forberede gerne først)

1 spsk. sesamolie
1/2 tsk. finthakkede hvidløg
1/2 tsk. salt
1 tsk. sukker
  sesamfrø

Marinerede spinat (Forberede gerne først)

1 spsk. sesamolie
1/2 spsk. salt
1/2 spsk. finthakkede hvidløg
2 spsk. sojasauce
1/2 spsk. Ristet sesamfrø

Fremgangsmåde:

Forberedning af marinerede bønnespirer og marinerede spinat sættes i køleskabet*. fremgangsmåde præsenteret nederst i på siden.

Blødgør glasnudlerne i lunkent vand.

Forbered gulerod, peberfrugt, løg og champignon og skær dem i lange strimler (helst ikke for tynde så vi får en god halv-knasende konsistens).

Tilsæt hvidløg til din Japchae Sauce.

Forbered dit valg af kød, giv det 1 spsk. Japchae Sauce fra punkt 4 og en strejf salt og peber.

Steg gulerod, peberfrugt, løg og champignon og kød. *Obs! Den traditionelle tilgang kræver at al grøntsager forberedes separat, da hver grøntsag kræver forskellig tid på panden. Finten her er at stege alle vores grøntsager således at vi grøntsagernes sprøde tekstur. Husk også at give hver grøntsag lidt salt, sukker og peber. Smag endelig til! Jeg giver 1/2 tsk. salt, 1/2 tsk. sukker og meget lidt peber til hver grøntsag.

Kog glasnudlerne i 10 minutter – herefter sættes de i koldt vand i 2 minutter, hvor du vasker glasnudlerne. Vi er nu klar til at sammensæt retten.
I en stor skål tilsættes der grøntsager, bønnespirer, spinat og kød, hvorefter resten af Japchae Saucen hældes i.

Tilsæt 1 spsk. Soya sauce, 1 spsk. Sukker og ½ spsk. Salt.

Tilsæt sesamolie, bland og smag gerne på nudlerne så det passer til din smag.

Drys lidt toasted sesamfrø (allerede ristet) så er din ret klar.

Til den meget traditionelle ret må man selvfølgelig ikke glemme makgeolli, som er vores risvin!

Marinerede spinat og bønnespirer:
Vi Koger vand og tilsætter bønnespirer og spinat seperat. Vi prøver at ramme en konsistens så bønnespirerne stadig er knasende. Spinaten må maksimalt få 30 sekunder i kogende vand.

Derefter skal det ned i iskoldt vand, hvorefter alt vandet vrides ud med et stykke stof.

Bønnespirer marineres med: sesamolie, salt, sukker, hvidløg og sesamfrø.

Spinaten marineres med: sesamolie, soya sauce, salt, sukker, hvidløg og sesamfrø.

Bønnespirerne og spinaten dækkes til og sættes i køleskabet.

Skrevet af Sandra (gæsteblogger hos pandasia)
Mit navn er Sandra Vu, og jeg er uddannet specialist i asiatisk kultur og samfund med fokus på Sydkorea. Efter at have boet og studeret i Korea samt gennem utallige rejser til Seoul og Jeju Island, har jeg fordybet mig i landets gastronomiske verden, rige kulturelle arv og det smukke koreanske sprog. Jeg har udforsket fjerne kroge af Sydkorea og smagt på de mest unikke og lokale delikatesser, som landet byder på – fra boghvedepandekager og majs risvin i Gangneung, Gangwon-do-provinsen til Black Pork Barbeque på Jeju Island. Med mit unikke koreanske netværk og oplevelser er jeg begejstret for at præsentere autentiske og lokale koreanske retter, hemmelige opskrifter og tips til at omfavne og forstå koreanske smagsoplevelser gennem Pandasia’s platform.
Velkommen til min verden af koreansk kultur og gastronomi!

Summary
recipe image
Recipe Name
Japchae opskrift: Sådan tilbereder du Koreas glasnudelsalat
Published On
Preparation Time
Average Rating
41star1star1star1stargray Based on 15 Review(s)
Skriv et svar

Derfor har 10.000+ madelskere valgt Pandasia.dk

5 stjerner på Trustpilot

Vi elsker tilfredse kunder

100% sikker e-handel

Hos os handler du trygt og sikkert

Fri fragt over 399 kr.

- ellers fra kun 35 kr.

Prisgaranti*

Danmarks bedste priser leveret til dig. Læs mere

Her kan du betale med
mobilepay   visa  mastercard  maestro  diners club
Din ordre pakkes forsigtigt og sendes med
fragt logoer
Ugentlige tilbud?



Kontakt Pandasia.dk
pandasia.dk logo hvid
Pandasia ApS
Marktoften 7B
8464 Galten
CVR 40562087

Hørslevvej 35B, 8464 Galten
fødevarestyrelsen

Marktoften 7B, 8464 Galten
fødevarestyrelsen

miloevenlig indpakning
Brug for hjælp?
anhdu long vu - pandasia.dk
AnhDu Long Vu
Din personlige rådgiver og madentusiast

Jeg er lige her. Fang mig på telefon eller mail hvis du har brug for hjælp til at finde de rigtige produkter til din madlavning.

30 27 78 78
Kundeservice tlf. 8.30-13.00
[email protected]
© Pandasia.dk 2022 - Drevet ud fra en personlig historie og ❤️ for asiatisk mad
Følg os her og bliv inspireret   facebook logo  instagram logo  youtube logo  pinterest logo