Kinesisk Nytår – Lunar New Year

Sådan fejrer man kinesisk nytår i Kina

Kina er jo et stort land med mange forskellige etniciteter, men heldigvis er der flere fællestræk i nytårsfestlighederne som vi kan beskrive. 

Ugen op til nytåret bruges på en grundig rengøring af hjemmet, så man går det nye år i møde med et rent hjem, og så selvfølgelig indkøb til fejringen – både fødevarer, snacks og nytårstøj i den klassiske og gennemgående røde farve. Også de kinesiske hjem gennemgår en nytårsforvandling, hvor hoveddørene bl.a. bliver dekoreret med røde bannere med kalligraferede digte, der siges at bortjage alle former for ondskab og i stedet bede om velsignelse, et langt liv og et godt helbred. Indenfor pyntes der med lignende bannere i mindre størrelser, og det betyder meget, hvilke slags bannere, man hænger hvor: det primære banner, der dekoreres med indendørs, kaldes chuntiao, og betyder et særligt ønske eller håb om velstand eller succes, mens mindre bannere med ’held og lykke’-tegn hænges rundt om i hjemmet, dér hvor man ønsker, at heldet skal indtræffe: hænges det eksempelvis på køleskabet, er det med et ønske om, at det nye år altid byder på en fyldt spisekammer, mens det kan hænges på døren til et barns soveværelse for et ønske om, at barnet skal klare sig godt i skolen eller på vinduet for, at lykken skal ramme hele hjemmet udefra.

Stik modsat det, vi kender fra vores hjem i Danmark, dekorerer man sjældent med afskårne blomster i Kina, og i særdeleshed ikke op til nytår, hvor en afskåren blomst for mange betyder en afskæring af lykke i det nye år. I stedet pyntes der med friske og levende blomster, eksempelvis orkideer, der repræsenterer frugtbarhed, eller falske bonderoser, der symbolsk byder foråret velkomment efter en lang vinter. I større kinesiske hjem er det desuden ikke uvant, at hjemmets beboere ligeledes dekorerer dagligstuen med røde lanterner af papir.

På selve nytårsaften tændes der røgelsespinde for at hylde familiens afdøde slægtninge, og visse familier udfører ligeledes små madrelaterede ofringer for forfædrene, da det siges, at deres ånder beskytter de levende efterkommere og at de afdøde derfor skal have lov til at spise før de levende familiemedlemmer. Ligeledes bliver der foræret små pengegaver til de yngste og et stort måltid bliver forberedt for at samle hele familien, der fra nær og fjern deltager i det, der generelt omtales som en genforeningsmiddag.

Der findes et utal af forskellige kinesiske nytårsretter alt efter hvor i Kina man befinder sig, men typisk består et genforeningsmåltid af symboliktunge retter som eksempelvis fisk, der på mandarin udtales på samme måde som overflod, og som der derfor spises i håb om, at det nye år bringer en overflod af succes; forårsruller, hvis form ligner guldbarrer, og som der derfor spises i ønsket om velstand; nudelretter med navnet changshou mian, der kan oversættes til ’livslange nudler,’ og hvor traditionen siger, at jo længere nudler, man får, desto længere et liv får man, mens dumplings – kaldet jiaozi – spår om, hvor mange penge, man vil få i det nye år: jo flere dumplings, man spiser, jo flere penge!

Dagene, der følger nytårsaften, bruges på at besøge afdødes slægtninges hvilesteder og aflægge venner og familiemedlemmer et visit for at lykønske hinanden med et godt nytår, mens der i gaderne ses løve- og dragedansere blandt akrobater på stylter, ballerinaer og maskeklædte underholdningsdansere.

I dagene efter nytårsaften undgår man helst alle former for rengøring af hjemmet for ikke at fjerne den lykkebringende energi, der er kommet med årets fejring. Først på nytårets 15. dag, kaldet lanternedagen, bliver der igen ryddet op og gjort rent i de kinesiske hjem, før lanterner tændes og ophænges udendørs overalt i landet – her ses der ofte røde lanterner med sjove dyrelignende former, der har påskrevne gåder, som børnene kan underholdes med at løse.

Kinesisk nytår i Thailand

I 2023 fejres det kinesiske nytår i 2-3 dage omkring d. 22. januar også i Thailand. Thaierne har helhjertet taget traditionen til sig fra den store kinesiske minoritet i landet, så gaderne præges af kinesiske bannere, plakater og farverige lanterner, mens blandt andet dragedansere, akrobater, maskeklædte optrædende og smukke danserinder optræder for de mange festglade fremmødte.

Under fejringsdagene stiller thailænderne bakker med tørrede tangeringer, appelsiner og lignende frugter frem foran deres huse, mens de ligeledes fyrer kanonslag af i et symbolsk håb om enten at bestikke eller bortskræmme det oldgamle mytologiske væsen, ”Nien,” der ellers, ifølge sagnet, kan finde på at hærge i deres hjem og tvinge dem til at bortflytte.

Til selve nytårsaften er traditionen, at folk slapper af hjemme i familiens skød – jo mere afslappet, jo bedre! Man gør en stor dyd ud af at undgå alt lige fra oprydning og rengøring til skænderier og uoverensstemmelser, og nogle thailændere forbyder sågar brug af knive eller lignende skarpe genstande i hjemmet på nytårsdag.

I Thailand afholdes det thailandske nytår først i april, og selvom der til denne fejring findes et utal af lækre nytårsretter, spises der til det kinesiske nytår i Thailand fortrinsvist et kinesisk festmåltid kaldet ”wei lu,” som direkte oversat betyder ”at samle sig omkring gryden.” Symbolsk afholdes denne middag blandt andet for at hylde og ære familiens afdøde slægtninge, og der bliver ofte serveret hot pot med alverdens tilbehør såsom nudler, fisk, grøntsager og kød – en gammel kinesisk tradition, som en del af den kinesiske minoritet i Thailand stadig efterlever i dag, er dog at undgå tofu på selve nytårsaften, da det siges, at det bringer ulykke. Syrlige frugter som mandariner, tangeringer og appelsiner siges dog omvendt at bringe lykke, så det spises der godt af under thailændernes version af det kinesiske nytår.

Vil du fejre et vaskeægte thailandsk nytår, er der altså hele tre muligheder for festlighederne på bare ét år, for udover det kinesiske nytår, der fast afholdes, men som aldrig har været en officiel mærkedag, fejres det vestlige nytår også d. 31. december, mens thailændernes eget nytår, Sonkran, fejres i april.

สวัสดีปีใหม่ – godt nytår!

Kinesisk nytår i Malaysia

I Malaysia fejres det kinesiske nytår gennem hele 15 dage, hvoraf det er de tre første samt den sidste dag, der er de vigtigste. Hjemmene udsmykkes med farverige lamper og kalligraferede digte på væggene, og man samler sig i familien til et godt måltid mad og et kortspil, hvor der typisk er små pengepræmier på spil. Ligesom i flere andre asiatiske lande, forærer man desuden hinanden – og i særdeleshed børnene – små pengegaver pakket ind i rødt papir for at byde det nye år velkomment.

Traditionelt fyres der krudt og fyrværkeri af fra morgen til aften i alle festdagene, mens drage- og løvedansere optræder og underholder på gaderne, i butikkerne og indkøbscentrene, og templerne rundt omkring i landet fyldes med folk, der kommer for at bede om velstand og et godt helbred i det kommende år.

På den 15. og sidste dag af nytårsfejringen er traditionen, at ugifte kvinder, der ønsker at finde sig en god mand, skal kaste en mandarin i havet, så hvert år fyldes kysterne med forhåbningsfulde kvinder og spændte mænd, der møder op for forhåbentligt at få et glimt af deres udkårne. Nu om dage kan det hænde, at kvinden skriver sit telefonnummer på mandarinen, som så kan blive fisket op af en mand med lignende ønsker for fremtiden.

Maden til det kinesiske nytår i Malaysia er én af de vigtigste elementer ved fejringen, og der ligger en masse symbolik i hver enkel ret, der bliver serveret. I de fleste malaysiske hjem serveres der først og fremmest kogt kylling, da fjerkræ i gamle dage var en dyr spise og det derfor udelukkende blev serveret ved særdeles festlige lejligheder, men også fisk er et populært valg. Idiomet 年年有余 betyder direkte oversat “at modtage en overflod hvert år”, og da udtalen for overflod og fisk er den samme på mandarin, serveres der derfor fisk med det symbolske håb, at det nye år vil byde på en overlod af velstand, kærlighed, et godt helbred og hvad man ellers kan drømme om. Store stegte rejer er også ofte at finde på et traditionelt malaysisk middagsbord, da ’reje’ på kantonesisk lyder som et grin – ha ha – og derfor spises i håb om at året vil bringe gode og lykkelige stunder, mens den kantonesiske ret yusheng, en slags rå fiskesalat med grøntsager i strimler, spises med ønsket om held og lykke i det nye år.

Kinesisk nytår i  Filippinerne

Det kinesiske nytår er en national helligdag i Filippinerne, som alle landets etniciteter deltager i. Fejringen er spækket med symbolske elementer, der, som i flere andre asiatiske lande, blandt andet indebærer familie og sammenhold, vækst og velstand, venskab og harmoni, og genfødsel og en ny begyndelse ved årsskiftet.

Også i de filippinske gader finder man finurlige optrædener fra løve- og dragedansere og imponerende opførsler fra dygtige akrobater, mens der overalt ses og høres fyrværkeri. Festlighederne står sædvanligvis på i ugevis, og nydes af de mange tusinder fremmødte, der iagttager optrædenerne imens de spiser kinesiske snacks og tikoy, også kaldet nian gao, en kinesisk nytårskage, der primært består af rismel.

Ældre familiemedlemmer forærer de små velkendte røde konvolutter med penge i til børn og unge, og de voksne familiemedlemmer afregner eventuel gæld og andre små pengebeløb, de skylder hinanden, så det nye år kan bydes velkomment uden gamle pengesager. Farven rød menes også i Filippinerne at bringe held og velstand, så alle døre og vinduer rødmales gerne op til nytåret i de grundt rengjorte hjem, mens der udenfor pyntes med røde lanterner og papirdukker, symbolske blomster og frugtfade med enten tørrede eller frisk frugt. Lykkebringende kinesiske skrifttegn, der ønsker alt lige fra succes i arbejdslivet, velstand i privatlivet eller den store kærlighed skrives på røde vægbannere og aftegninger eller figurer af de tolv væsener fra den kinesiske astrologi pyntes der også med.

På selve nytårsaften er det en ældgammel tradition at lade alle døre være åbne – og vi taler altså om alt lige fra hoveddøre til skabsdøre og skuffer, så heldet og lykken kan komme ind og fyldes op i hele hjemmet. Til middagen er det gammel skik at undgå kylling og fisk, fordi disse dyr for nogle associeres med fødevaremangel og for andre fordi dyrene anses for at være arter, der tigger mad fra andre, men det er dog ikke praktiseret alle steder i Filippinerne. Man serverer til gengæld gerne 12 forskellige slags runde frugter, der hver især repræsenterer ét af årets måneder, den foromtalte nytårskage, dampede dumplings, nudelretter og forårsruller.

Nytår i Singapore

Vil man opleve et kinesisk nytår med alt, hvad det indebærer, findes der nærmest ikke noget bedre sted at fejre det end i Singapore. Det kan måske lyde en kende besynderligt, at det lige præcist er Singapore, der trods alt ligger et stykke væk fra Kina, som formår at holde én af de allerstørste kinesiske nytårsfejringer, men det er der en ganske særlig grund til: Singapore udmærker sig nemlig ved at være bestående af en befolkning, der primært rummer kinesiske, indiske og malaysiske etniske befolkningsgrupper, og som derfor kombinerer og hylder alle de kulturelle traditioner og skikke som landene hver især har at bidrage med.

Singapores navn er afledt af det malaysiske ’singapura,’ der betyder ”Løveby,” og det er derfor ingen overraskelse, at singaporeanerne i den grad fejrer nytåret med de løvedanse, der er velkendte overalt i Asien, når det nye år nærmer sig. Det sker ved den årlige Chingay Parade, hvor gaderne fyldes med dansende løve- og dragedansere, styltevandrere og lignende festfigurer, og mennesker fra alle etniciteter møder op for sammen at byde året velkomment.

Hjemmene udsmykkes i nytårsdagene sædvanligvis med såkaldte nytårsblomster, dvs. blomster, der kun er tilgængelige på denne tid af året, mens der udendørs pyntes med samme slags lanterner som man ser ved festlighederne i Kina.

Også i Singapore er genforeningsmiddagen, hvor familiemedlemmer samles fra nær og fjern, en vigtig del af det kinesiske nytår. Når nytårsrengøringen og udsmykningen af hjemmet er færdiggjort, samles familien til en overdådig middag, der typisk først og fremmest består af fisk og skaldyr, heriblandt bløddyret abelone, søpølserne og forskellige typer af fisk. Til måltidet serveres også en unik nytårsret, der kun er tradition for at spise i Singapore og Malaysia, nemlig yu sheng – en farverig og smuk salat bestående af blandt andet kinaradise, agurker, gulerødder, syltet ingefær, pomelo og rå fisk – hvor five spice-krydderiet, sesamfrø og blommesauce tilsættes, og hele familien dernæst blander salaten ved at kaste den så højt i luften over fadet som muligt med spisepinde, mens ens ønsker for det nye år fremsiges højt og klart. Jo højere, man kaster, desto bedre, for så er man sikker på, at ens ønsker er blevet hørt! Man siger i øvrigt, at hvis ikke den færdigblandede nudelsalat er overalt både på og udenfor fadet, er arbejdet ikke gjort ordentligt, så det gælder om at svine godt til – så er nudelsalaten nemlig blandet på helt traditionel manér.

Kinesisk nytår I Taiwan

Det kinesiske nytår i Taiwan er en national ferie, der varer fra nytårsaften og en uge frem. Aftenen fejres primært med familien, som man i dagene efter nytårsaften gerne tager på ture med til landets turistattraktioner, der noget uvanligt netop har højsæson i januar fremfor i sommerferien. Landet har meget få offentlige begivenheder under nytåret, men mange vælger at besøge de lokale templer ved udgangen af året for at bede om lykke i det nye år, mens andre foretrækker at komme i templet nytårsdag i stedet. Også i Taiwan fyres der godt med fyrværkeri af, men her er det udelukkende privatpersoner, der står for den farverige fyrværkerihimmel, så mange naboer mødes som regel ude foran deres huse og lejligheder for at fyre krudt af i hinandens selskab.

Helt centralt i fejringen er selvfølgelig den store genforeningsmiddag, hvor hele familien samles om et stort nytårsmåltid. Her er det kutyme, at man smager på alle retter, der serveres, og det kan selvklart være lidt af en opgave, når bordet bugner af så mange små retter som det traditionelt set gør ved en stor asiatisk fejring. Til en taiwansk nytårsaften serveres der ofte en hel kylling, der traditionen tro skal spises helt op, en hel fisk, der til gengæld aldrig må spises helt op, friturestegte riskager kaldet nian gao, dumplings, braiserede svinefødder med nudler og ved mange middagsborde finder man desuden en hotpot-gryde med alverdens tilbehør som man ved bordet selv kan tilberede i gryden og fiske op når det er færdigtilberedt. Også ananas spiller en stor rolle på et taiwansk nytårsbord, og det er ikke en rigtig nytårsmiddag, hvis ikke der enten er friske ananasskiver eller ananaskager på menuen. Dagene efter nytårsaften er desuden de allertravleste på året for landets mange restauranter, der bliver fyldt op til randen af madglade folk, der vil spise sig godt ind i det nye år.

Dette indlæg er skrevet af Mathilde Schou-Juul og Nina Minh