🕒 Samlet tid: 15 minutter. | Arbejdstid: 15 min. | Køkken: Sydkorea
Hvad får man, hvis man kombinerer to af Koreas mest kendte retter, nemlig jjajangmyeon og tteokbokki? Jjajang rabokki! Rabokki kommer fra sammentrækningen mellem ramyeon og tteokbokki, mens jjajang selvfølgelig kommer fra jjajangmyeon, og med disse to klassiske smagskomponenter får du både det salte og søde fra jjajang-saucen og det spicy kick fra tteokbokki – og det bedste ved det hele? Det tager ingen tid at lave! Med vores chapagetti-instant nudelpakke skal du nemlig ikke lave din egen jjajangpaste, men derimod bare bruge den pose, der medfølger i pakken. Tilføj en god håndfuld riskager og du har på ingen tid et gedigent, lækkert, indbydende og mættende måltid 😍🍜
Ingredienser
Jjajang rabokki med Chapagetti |
||
1 pakke | Chapagetti, både nudler og krydderpose | |
1 kop | vand | |
1 spsk. | soja | |
1 spsk. | gochujang | |
1 spsk. | rissirup | |
1 pakke | Riskager | |
Et halvt | Løg, skåret i løgringe | |
Spejlæg (kan undlades) | ||
Ristede sesamfrø (kan undlades) | ||
Gochugaru til pynt (kan undlades) |
Fremgangsmåde:
- Steg løgskiverne til de begynder at blide bløde i en smule olie på en varm pande. Tilføj dernæst 1 spsk. soja og lad det stege af i nogle sekunder, før vandet tilsættes. Lad vandet koge op og tilføj dernæst 1 spsk. gochujang, 1 spsk. rissirup og riskagerne. Rør rundt i suppen og tilføj nudlerne. Lad dernæst suppen tykne en smule ind til en sauce mens nudlerne færdigtilberedes. Server med et spejlæg, ristede sesamfrø og gochugaru