BLACK MONTH🚀 - OP TIL 80% RABAT! Se alle tilbud her | Julegaver byttes t.o.m 31 jan. 2025

Info

Kundeservice

Tlf. 30 27 78 78
Man-fre 8.30-14.00

Alt om basmatiris

Basmatiris

Basmati er en type langkornet ris, som primært dyrkes i  Indien, Pakistan og Bangladesh. Her har sorten været en fast bestanddel i køkkenet gennem århundreder, men i dag bruges rissorten over hele verden i en bred vifte af forskellige retter.

 

En af de mest karakteristiske egenskaber ved basmatiris er den aromatiske duft, der kan sammenlignes med duften af popcorn eller ristede nødder. Når sorten tilberedes, frigiver risene en nøddeagtig, sødlig aroma, der kun kendes ved netop basmatiris, mens risenes lange og tynde facon giver en let, blød og kornet tekstur, der adskiller sig fra andre typer af ris.

 

Tilberedning af basmatiris

Hvis basmatirisene er tilberedt korrekt, bliver de færdige ris luftige og kornene skiller sig nemt fra hinanden, hvilket gør denne rissort til det ideelle valg til risretter som pilaf, biryani eller stegte ris. De lange korn hjælper desuden med at forhindre, at risene bliver klistrede, hvilket er helt essentielt, når man tilbereder retter, hvor risene spiller en vigtig rolle. Basmatiris kan fås i to varianter, nemlig de brune og de hvide af slagsen. De brune er mindre forarbejdede end den hvide variant, og derfor er rigere på fibre og næringsstoffer, mens de hvide basmatiris dog er udbredt i almindelig madlavning, da denne type er nemmere at tilberede og holdbarheden markant længere.

For at tilberede basmatiris korrekt, er det vigtigt at vaske riskornene grunden inden tilberedning for at fjerne eventuelt overskydende stivelse. Derefter lægges risene typisk i blød i en halv times tid, inden de koges i vand: forholdet mellem vand og ris varierer meget afhængigt af typen af basmatiris, der bruges, men en god tommelfingerregel er at bruge det yderste led af fingeren til at måle, hvor meget vand, der skal tilsættes til risene.

Hvad kan du servere sammen med basmatiris?

Uanset om du er en erfaren kok eller nybegynder til at lave mad, er basmatiris en absolut must-have ingrediens i køkkenet, hvis du spørger os. Nedenfor har vi derfor samlet dig en liste over asiatiske retter som du med stor fordel kan bruge de aromatiske, nøddeagtige ris til:

  • Biryani: En klassisk indiskpakistansk risret, der laves med krydderier, ris, tørrede frugter og grøntsager, og ofte serveres med enten kylling eller lam
  • Pilaf: En risret, der ofte findes i det sydasiatiske og mellemøstlige køkken, hvor basmatiris sauteres sammen med olie, krydderier, kød og grøntsager
  • Nasi goreng: Én af de allermest elskede retter, vi kender fra Indonesien, lavet på ris, sød sojasauce, rejepasta og kød, der serveres med friske, sprøde grøntsager og et spejlæg
  • Kheer: En indisk ris pudding, der ofte laves på basmatiris, mælk og sukker, selvom
  • Kimchi Fried Rice: En klassisk og lynhurtig koreansk ret, hvor kimchi, gochujang og ris sauteres og spises med et spejlæg og et par ekstra sideretter.

 

Server desuden friskdampede basmatiris til indiske retter såsom Kylling Korma, Butter Chicken, Tikka Masala eller daal – kun fantasien sætter grænser, og du kan i princippet erstatte de fleste typer ris med basmatiris (vær dog opmærksom på ikke at erstatte basmati-sorten med korte riskorn).

Summary
Alt om basmatiris
Article Name
Alt om basmatiris
Description
Læs alt om basmatiris her. Stort udvalg hos pandasia med dag til dag levering.
Skriv et svar

Derfor har 10.000+ madelskere valgt Pandasia.dk

5 stjerner på Trustpilot

Vi elsker tilfredse kunder

100% sikker e-handel

Hos os handler du trygt og sikkert

Fri fragt over 399 kr.

- ellers fra kun 35 kr.

Prisgaranti*

Danmarks bedste priser leveret til dig. Læs mere

Her kan du betale med
mobilepay   visa  mastercard  maestro  diners club
Din ordre pakkes forsigtigt og sendes med
fragt logoer
Ugentlige tilbud?



Kontakt Pandasia.dk
pandasia.dk logo hvid
Pandasia ApS
Marktoften 7B
8464 Galten
CVR 40562087

Hørslevvej 35B, 8464 Galten
fødevarestyrelsen

Marktoften 7B, 8464 Galten
fødevarestyrelsen

miloevenlig indpakning
Brug for hjælp?
anhdu long vu - pandasia.dk
AnhDu Long Vu
Din personlige rådgiver og madentusiast

Jeg er lige her. Fang mig på telefon eller mail hvis du har brug for hjælp til at finde de rigtige produkter til din madlavning.

30 27 78 78
Kundeservice tlf. 8.30-13.00
[email protected]
© Pandasia.dk 2022 - Drevet ud fra en personlig historie og ❤️ for asiatisk mad
Følg os her og bliv inspireret   facebook logo  instagram logo  youtube logo  pinterest logo