🕒 Samlet tid: 20 minutter. | Arbejdstid: 75 min. | Køkken: Vietnam
Tôm Rang Me betyder ”simrede rejer i tamarind”. For vietnamesere er det en helt almindelig side dish, når man spiser ris. Tamarind Rejer smager saltet, surt og sødt. Smagene er balanceret nøje, så den ene ikke overdøver den anden. Rejerne bidrager med lidt sødme til retten og ligger ellers i saucen og suger alle smagene til dem. Retten er en kontrast til de ellers neutrale jasminris, men vietnamesere kan noget med at få kontraster til at fungere.
Tip! Jo større rejer man kan få fat i, jo bedre. Kan man endda anskaffe sig friske rejer, er det blot et kæmpe bonus!
Ingredienser (Antal 1 portion – 2 personer)
Rejemarinade: |
||
32 | tigerrejer, optøet og pillet | |
2 spsk. | sukker el. palmesukker | |
2 spsk. | fiskesauce | |
1 fed | hvidløg | |
1 | forårsløg stængel, hakket |
Tamarindblanding: |
||
4 spsk. | tamarind paste (Thai Dancer) | |
2 spsk. | vand | |
4 tsk. | fiskesauce |
|
||
Lidt rapsolie eller solsikkeolie til stegning | ||
1 | fed hvidløg | |
1 | fed stængel forårsløg, hakket | |
Lidt purløg, finthakket |
Fremgangsmåde:
- Bland ingredienserne til rejemarinaden i en skål og lad det trække i 10 min.
- Rør tamarindblandingen sammen i en lille skål.
- Varm lidt olie op i en lille gryde på mellemhøj varme. Steg hvidløg og forårsløg til de er gyldne.
- Tilføj rejemarinaden og gennemsteg rejerne, så de får en flot lyserød farve.
- Tilføj tamarindblandingen og lad det koge ind i ca 5 min.
- Hæld indholdet over i en skål eller en tallerken og drys med lidt hakket purløg. Server sammen med jasminris og evt. andre side dishes til ris.