✔ Lynhurtig levering | ✔ Gratis fragt fra kun 399 kr. | ✔ +50.000 glade kunder

Info

Kundeservice

Tlf. 30 27 78 78
Man-fre 8.30-14.00

Koreansk inspireret burger opskrift

🕒 Samlet tid: 30 minutter. | Arbejdstid: 30 min. | Køkken: Sydkorea

Sydkorea er det land, jeg foruden Danmark, kender bedst. Det er sproget, jeg hver dag udforsker, maden, jeg kan kokkerere i søvne, og det er kulturen, traditionerne og historien. Alt ved Sydkorea fascinerer og betager mig, og der går ikke en dag, hvor jeg ikke beskæftiger mig med enten det koreanske sprog, køkken eller kulturforståelse. Denne burger var en udfordring for mig at skabe, fordi det krævede et fravalg af en lang række koreanske ingredienser, jeg dagligt bruger i min madlavning, såvel som en stor glæde, fordi den gav mig muligheden for at fundere over den koreanske madkultur, samt hvilke retter, der selv står mig nærmest.


koreansk inspireret burger
Kimchi er hele Sydkoreas identitet og endvidere indbegrebet af det koreanske køkken, så det var selvfølgelig indlysende, at de velfermenterende grøntsager skulle danne grobund for burgeren. Den fermenterede chilipasta gochujang giver de koreanske retter den intense og smukke røde farve, som nærmest er kendetegnet for de fleste koreanske måltider, og spinaten er en variant af et populært tilbehør ved det koreanske middagsbord, nemlig blancheret spinat med sesamolie og soyasauce. Sydkorea er efterhånden kendt i hele verden for deres lækre BBQ-måltider, så i oksekødsbøffen har jeg brugt en færdigblandet BBQ-marinade, der blandt indeholder soyasauce, sesamolie og frugtjuice, for at give burgeren et strejf af autentisk bulgogi-smag.

koreansk inspireret burger

Ingredienser (2 burgere)

  • 5 spsk. Koreansk BBQ bulgogi-sauce
  • 4 spsk. kewpie mayonnaise
  • 1 spsk. gochujang
  • 1 tsk. soyasauce
  • 1 tsk. ristet sesamolie plus ekstra til stegning
  • Kimchi
Derudover:
  • 250 gram oksekød
  • En halv pakke frisk spinat eller optøet fra frost
  • Et forårsløg
  • Briocheboller

Fremgangsmåde:

Ælt oksekødet sammen med 5-6 spsk. koreansk bulgogi-sauce og et finthakket forårsløg. Lad derefter gerne farsen trække i en halv times tid på køl.

Lav gochujang-mayoen ved at blande kewpie mayonnaise og gochujang sammen i en lille skål og tilsæt eventuelt en ekstra teskefuld gochujang, hvis du ønsker en mere krydret burger.
Kog vand op i en gryde og blanchér spinaten i få sekunder. Sigt vandet fra. Skyld den blancherede spinat med koldt vand og pres dernæst vandet fra massen med hænderne, før du tilføjer soyasauce og ristet sesamolie. Bland godt sammen.

Form to lige store burgerbøffer og steg bøfferne på en pande eller på grillen i ca. 3 minutter på hver side eller til de er gennemstegte. Stil til side og lad dem hvile i et par minutter.
Saml til sidst burgerne ved først at placere bøfferne på bolleunderdelene, hernæst en god sjat gochujang-mayo, den blancherede spinat og til sidst kimchi. Top burgerne med bolleoverdelen og servér varme.

koreansk inspireret burger
koreansk inspireret burger
koreansk inspireret burger
koreansk inspireret burger

Summary
recipe image
Recipe Name
Koreansk Inspireret Burger Opskrift
Published On
Preparation Time
Average Rating
51star1star1star1star1star Based on 52 Review(s)
Skriv et svar

Derfor har 10.000+ madelskere valgt Pandasia.dk

5 stjerner på Trustpilot

Vi elsker tilfredse kunder

100% sikker e-handel

Hos os handler du trygt og sikkert

Fri fragt over 399 kr. (Postnord & Burd)

- ellers fra kun 39 kr.

E-mærket certificeret

Din garanti for sikker e-handel

Her kan du betale med
mobilepay   visa  mastercard  maestro  diners club
Din ordre pakkes forsigtigt og sendes med
fragt logoer
Ugentlige tilbud?



Kontakt Pandasia.dk
pandasia.dk logo hvid
Pandasia ApS
Marktoften 7B
8464 Galten
CVR 40562087

Hørslevvej 35B, 8464 Galten
fødevarestyrelsen

Marktoften 7B, 8464 Galten
fødevarestyrelsen

miloevenlig indpakning
Brug for hjælp?
anhdu long vu - pandasia.dk
AnhDu Long Vu
Din personlige rådgiver og madentusiast

Jeg er lige her. Fang mig på telefon eller mail hvis du har brug for hjælp til at finde de rigtige produkter til din madlavning.

30 27 78 78
Kundeservice tlf. 8.30-13.00
[email protected]
© Pandasia.dk 2022 - Drevet ud fra en personlig historie og ❤️ for asiatisk mad
Følg os her og bliv inspireret   facebook logo  instagram logo  youtube logo  pinterest logo