🕒 Samlet tid: 40 minutter. | Arbejdstid: 40 min. | Køkken: Malaysia
Malaysisk Karry Tofu er en ægte sjælevarmer i de koldere dage, vi går i møde. Denne opskrift er vegetarisk og vegansk.
Selvom vegetarisme er forholdsvis nyt i den vestlige verden, har man praktiseret konceptet i Asien i århundreder. Det skyldes til dels kultur og religion, og derudover blev kød betragtet som en luksusvare i flere ressourcefattige lande.
Og angående tofu – for mange er skeptiske! Nogle vil mene, at det ikke smager af noget. Og det er ikke helt forkert. Tofu i sig selv skal ikke smage af så meget. Det smager nemlig af det, som man krydrer det med. Her kommer asiaterne ind i billedet. De er nemlig exceptionelt dygtige til at lave tofuretter, som smager af noget!
I Malaysisk Karry Tofu er der brugt en masse varme krydderier, som gør retten dejlig og smagfuld på trods af, at der ikke er kød i. Tofuen steges forinden, så det får lidt bid, og så skal det ellers ligge og hygge sig med karrysuppen i gryden.
Denne opskrift kan serveres på flere måder. Her er nogle ideer til, hvad man kan servere Malaysisk Tofu i Karry med:
– Dampede ris og lidt grønt, fx Malaysisk Mangosalat
– Stegte nudler (På billedet er der brugt flade risnudler, som er kogte og derefter svitset på panden i soyasauce.)
– Fladbrød, ex. naan eller roti
Ingredienser (Antal 4 personer)
300 g. | fast tofu |
Olie til stegning, fx raps- eller solsikkeolie | |
1/2 | løg, finthakket |
5 | æggeblommer |
3 tsk. | majsstivelse |
Krydderiblanding: |
||
1 tsk. | karry | |
1 tsk. | gurkemeje | |
1 tsk. | stødt koriander | |
1 tsk. | kanel | |
1 tsk. | peber | |
2 | stjerneanis | |
2 | laurbærblad | |
4 | nelliker | |
5 g. | ingefær, skåret i tynde skiver og derefter i strimler | |
2 fed | hvidløg, finthakket | |
2 tsk. | grøntsagsbuillonpulver eller 2 terninger | |
3 dl. | vand | |
200 ml. | kokosmælk | |
salt | ||
sukker |
Fremgangsmåde:
- Vask tofuen og dup den tør med køkkenrullepapir. Skær den i mindre, mundrette tern. Varm lidt olie op på en stor stegepande på mellemhøj varme, og steg dem gyldne på alle sider. Læg stykkerne over på køkkenrullepapir til afdrypning.
- Varm lidt olie op i en mellemstor gryde på mellemhøj varme. Steg løgene og hvidløgene let og tilføj krydderiblandingen. Steg i ca. 1 min. Tilføj derefter ingefær, tofu, grøntsagsbuillon og vand. Lad det koge op og skru derefter ned på lav varme. Lad det simre i 15 min.
- Tilsæt nu kokosmælken og lad det koge op i 2 min. Smag til med salt og sukker.
- Karryen kan serveres med ris og grønt eller med nudler. På billedet er der brugt flade risnudler, som er kogte og derefter svitset på panden i soyasauce.