🕒 Samlet tid: 60 minutter. | Arbejdstid: 60 min. | Køkken: Vietnam
Bun Thit Nuong er på én gang alt det, som det vietnametiske køkken repræsenterer: friske råvarer, enkelte tilberedningsmetoder og ufatteligt delikate smagskombinationer. Thịt nướng betyder direkte oversat grillet kød, mens bún betyder nudler, og det er lige præcis, hvad denne ret er: en vietnametisk nudelsalat med grillet svinekød og selvfølgelig masser af friske krydderurter.
Denne version af den vietnametiske klassiker er baseret på den sydvietnametiske variant, hvor risnudler, svinekød, grøntsager og krydderurter traditionelt blandes sammen på tallerkenen før måltidet spises, hvor kutymen i Nordvietnam omvendt er at servere alle elementerne for sig, sådan at man selv kan bestemme blandingsforholdene. Kender du blot en smule til det vietnametiske køkken i forvejen, ved du, at vietnameserne er særligt begejstrede for sriracha chilisauce såvel som deres egne Nước chấm, vietnametiske fiskesauceblandinger, hvorfor du selvfølgelig også kan spise denne ret med én – eller begge – af disse smagsforstærkere.
Kødfarsen må gerne hvile i en times tid på køl, men er tiden knap, kan du sagtens stege kødbollerne med det samme, hvilket gør denne ret særdeles hurtig at bikse sammen på de travle hverdagsaftener.
Nudelsalaten er utrolig populær i størstedelen af Vietnam, og der findes et utal af varianter, så du kan prøve dig frem med at lave din egen version, eksempelvis med at udskifte svinekødet med kylling eller erstatte det med tofu for en kødfri version. Andre populære varianter finder man i de små lokale samfund rundt omkring i Vietnam, hvor kødet er erstattet med grillede tigerrejer eller små friturestegte eller friske forårsruller.
Ingredienser (4 portion)
- 400 g hakket svinekød
- 2 fed hvidløg
- 2 citrongræs
- 2 spsk.forårsløg
- 2 spsk. Soyasauce
- 2 spsk. fiskesovs
- 1 spsk.sukker
- 1 spsk.friskkværnet peber
- 1 tsk salt
- 1 tskcitronsaft
- 2 spsk. tapioka eller majsstivelse
- 400 g
- Ris nudler (Bun Tuoi)
- Gulerødder, agurk, koriander, sød basilikum
Fremgangsmåde:
Kog ris nudlerne efter anvisning på pakken og skyld dem så de er kolde og klar til servering.
Farsen:Hvidløg, forårsløg, citrongræs, hakkes fint. Kom alle ingredienserne i en foodprocessor og kør det indtil det er en mere ensartet glat fars.
Har du tiden så lad det gerne trække i en time i køleskabet, hvis ikke kan det sagtens steget med det samme.
Tag en grillpande og smør det med lidt olie, tag farsen ud af køleskabet og form små runde kødboller og tryk dem flade på panden.
Kødbollerne steges til de har en gylden overflade og er gennemstegt.
Nudler og kødbollerne serveres med gulerødder, agurk, koriander, sødbasilikum retten kan sagtens gives lidt stærk topping med Sriracha chilisauce original.
Velbekomme!