✔ Lynhurtig levering | ✔ Gratis fragt fra kun 399 kr. | ✔ +50.000 glade kunder

Info

Kundeservice

Tlf. 30 27 78 78
Man-fre 8.30-14.00

Sådan fejrer man kinesisk nytår i Vietnam

Tết – Alt du skal vide om kinesisk nytår I Vietnam

Lunar New Year i Vietnam

Ligesom mange andre asiatiske lande, følger Vietnam den kinesiske kalender. Måske har I hørt om kinesiske horoskoper i forbindelse med kinesisk nytår? Der er nemlig en sammenhæng.

Den kinesiske kalender roterer hvert år mellem 12 dyr, som også repræsenterer ens stjernetegn. I de lande, hvor man bruger den kinesiske kalender, er det almindeligt at blive spurgt om, hvilket dyr man er. Det afslører nemlig personlighed, temperament og alder.

Forskellen på Lunar New Year i Vietnam og i Kina

Vietnameserne praktiserer mange af de samme traditioner som i Kina. Særligt i år er der dog en stor forskel.

I Kina er det det i år ”Year of the Rabbit”, men i Vietnam er det faktisk ”Year of the Cat”.

Hvordan er der sneget en kat ind i kalenderen i stedet for en kanin? En af forklaringerne går på, at ordet “kanin stjernetegn” 卯 (Mão ~ Mẹo) lyder som det vietnamesiske ord for “kat” (con mèo). Katten repræsenterer dog det samme som kaninen. Så, kat eller kanin, er man født i dette år, er man et ordentligt, blidt og elskværdigt menneske.  

 

Hvad er vietnamesisk nytår?

Tết Nguyên Đán eller Tết i forkortet version, er den største begivenhed i Vietnam.

Man fejrer en ny begyndelse og nye tider. Vietnamesere holder sjældent fri på andre mærkedage, men til Tết tager selv de mest arbejdsomme fri for at tilbringe tid med familien.

I Vietnam har man store familier, og en kusine af en mosters mand kan sagtens betragtes som nær familie. Det er derfor den helt store samling til Tết. Ældre som unge. Nær som fjern. Der er tradition for at arbejderklassen i storbyen tager den lange vej hjem til familien på landet, hvilket er til stor glæde for de ældre, som tæller ned til denne dag.


Hvordan fejrer vietnamesere nytår?

Ligesom juletiden i Danmark, så ulmer Tết-stemningen i flere uger op nytårsaftenen. Fejringen og festlighederne starter 3 dage før nytårsaften. Den helt store dag er naturligvis nytårsaften, som i år falder på d. 22. januar. Og så nupper de lige en festlig dag mere på nytårsdag.

Familierne samles til at pynte op til Tết med gule blomster, røde lanterner, pynt der ligner guld og røde pengekonvolutter. Det skal symbolisere et år med lykke og rigdom. Børnene skal ønske de ældre et år med godt helbred og succes. Så får de nemlig en rød pengekonvolut til sparegrisen.

De voksne går sammen om at forberede til omdrejningspunktet for Tết – maden. Der er ingen ret, der er for tidskrævende at lave. De hjælper hinanden og hygger sig med det, mens de snakker om alt og intet.

Hvad spiser man til Tết?

Mad betyder alt for vietnamesere. Det er et samlepunkt, et kærlighedssprog og et stort samtaleemne.

Der bliver tilberedt store måltider til en ægte omgang social dining. Menuen er ikke som sådan fast ligesom vores julemad i Danmark. Det vil variere fra familie til familie. Nogle retter er dog tradition for at have med på bordet (eller på gulvet, som det oftest er i Vietnam).

Typiske nytårsretter ville være:

Bánh Chưng – en saltet spise med klisterris, mungbønner og svinekød, som er pakket ind i aromatiske bananblade.

Thịt Kho Trứng – karamelliseret svinekød med æg.

Chả Giò – stegte forårsruller.

Mứt – tørrede kandiserede frugter, bl.a. af lotus, ingefær og kokos.

Traditionen tro, ofres de lækre måtider til de afdøde forfædre, som troligt kigger med fra alteret.

 

Vietnamesiske traditioner og overtro

I de 3 dage op til nytårsaften fejer vietnameserne ikke gulvet. Man kan risikere at feje sit held væk. Til gengæld hjælper alle med at rydde op og gøre hovedrent om dagen på selve nytårsaften, uanset hvor travlt der er. Man skal dog passe på! Ødelægger man noget under processen, symboliserer det et tab for familien. Der bliver desuden købt nyt tøj, hvilket for mange fattige er et stort højdepunkt. Det skal symbolisere en god og frisk start på det nye år.

Den første gæst i huset efter nytårsaften sætter tonen for resten af året. Derfor ønsker man en god, respektabel person, gerne med en vigtig status og en høj morale.
Og sidst men ikke mindst, så må dagen ikke stå på skænderier eller slagsmål. Budskabet er at være gode ved hinanden. Det vil bringe held.
Med de ord vil vi sige Chúc mừng năm mới!
Godt nytår!

 

Summary
Description
Den kinesiske kalender roterer hvert år mellem 12 dyr, som også repræsenterer ens stjernetegn. I år er det kaninens år, og det siges, at være et år fuld af håb.
Skriv et svar

Derfor har 10.000+ madelskere valgt Pandasia.dk

5 stjerner på Trustpilot

Vi elsker tilfredse kunder

100% sikker e-handel

Hos os handler du trygt og sikkert

Fri fragt over 399 kr. (Postnord & Burd)

- ellers fra kun 39 kr.

E-mærket certificeret

Din garanti for sikker e-handel

Her kan du betale med
mobilepay   visa  mastercard  maestro  diners club
Din ordre pakkes forsigtigt og sendes med
fragt logoer
Ugentlige tilbud?



Kontakt Pandasia.dk
pandasia.dk logo hvid
Pandasia ApS
Marktoften 7B
8464 Galten
CVR 40562087

Hørslevvej 35B, 8464 Galten
fødevarestyrelsen

Marktoften 7B, 8464 Galten
fødevarestyrelsen

miloevenlig indpakning
Brug for hjælp?
anhdu long vu - pandasia.dk
AnhDu Long Vu
Din personlige rådgiver og madentusiast

Jeg er lige her. Fang mig på telefon eller mail hvis du har brug for hjælp til at finde de rigtige produkter til din madlavning.

30 27 78 78
Kundeservice tlf. 8.30-13.00
[email protected]
© Pandasia.dk 2022 - Drevet ud fra en personlig historie og ❤️ for asiatisk mad
Følg os her og bliv inspireret   facebook logo  instagram logo  youtube logo  pinterest logo