Nissin Noodles

På trods af hundredvis af nudelmærker verden over, er Nissin det mærke, man skal kende, hvis man er en vaskeægte nudelelsker. Det kommer sig nemlig af, at de berømte Nissin instant-nudler ikke blot er nogle af de mest elskede nudler rundt omkring i verden … de er de absolut første instant-nudler, der kom på markedet!

Læs hele beskrivelsen af Nissin Noodles ⬇


Myten går på, at den Taiwan-fødte forretningsmand, Momofuku Ando, i efterkrigstiden efter 2. Verdenskrig i Japan, oplevede den akutte mangel på fødevarer, der forårsagede sult og hungersnød blandt store dele af den japanske befolkning. Som den kreative forretningsmand, han var, satte han sig for at opfinde et billigt produkt, der kunne afhjælpe fødevarekrisen, og som kunne stille sulten hos de mange fattige japanere. Det blev i første omgang til ramen-nudler med kyllingesmag, der skulle sælges rundt omkring i små vejboder såvel som hos de lokale købmænd, og han blev derved ikke blot selve opfinderen bag den type nudler, der i dag spises af tusindvis af mennesker på daglig basis, men ligeledes en vigtig skikkelse i efterkrigstiden i Japan.

Selvom nudlerne primært var tiltænkt de fattige, der selvklart var de mest trængende, når det kom til fødevarer, var Nissin-nudlerne dog de første par år primært et luksuriøst måltid, der på grund af den høje pris, oftest blev nydt af overklassen – om Momofuku Ando derved lykkedes med sin plan om at bespise de fattige japanere er næppe til at konkludere, men vi kan under alle omstændigheder takke ham den dag i dag for at have velsignet os med de hurtige nudelmåltider.

Se mindre

Viser 1–25 af 59 resultater