Hvad er hoisin sauce?
Direkte oversat, så betyder hoisin skaldyr. Til trods for dette, så består denne tykke og skarpe sauce ikke af skaldyr. Hoisin sauce er nemlig lavet af sojabønner, riseddike, chili, hvidløg og sukker. I nogle sammenhænge bliver det kaldt en kinesisk ketchup, eftersom det er meget populært for nogen kinesere at bruger det som dip til alle typer retter, lige fra forårsruller til fisk.
Hoisin sauce er et klassisk element fra det kinesiske køkken og kan meget vel betegnes som en kinesisk grillsauce. Den bidrager med en duftende og skarp smag, der ofte bruges til grøntsager, i supper, marinader og grillretter.
Hvordan smager hoisin sauce?
Hoisin sauce har en meget skarp og unik smag. Nogen mener, at hvis de skulle sammenligne den med noget fra den vestlige verden, så minder den mest af alt om en typisk barbecue sauce – dog med mere salt, rigere smag og mindre sødme.
Du kan blive overvældet over smagen, hvis du aldrig har smagt den før. Derfor anbefales det, at du kun bruger lidt ad gangen, og dermed prøver dig frem til en smag, der passer dig. Hvis du alligevel ender med en for stærk og kraftig smag eller bare vil sikre dig mod det på forhånd, så kan du altid fortynde det ved at tilføje lidt vand eller olie inden brug.
Hoisin sauce i Danmark
Hoisin sauce er utrolig populær i Danmark, hvor rigtig mange butikker og købmænd har den som en del af deres sortiment. Du kan som regel finde denne fantastiske sauce i den etniske fødevaresektion, sammen med andre asiatisk inspireret produkter, såsom nudler, sojasovs og karrypastaer.
Denne varer er utrolig populær, og hvis det bliver nødvendigt, så kan denne sauce endda også købes som glutenfri. Der er altså mange forklaringer på, hvorfor denne sauce er gået hen og blevet en del af mange danskeres køkken, når der skal laves wokretter, marinader eller andre asiatiske retter i den travle hverdag.
Anvendelse og opskrifter med hoisin sauce
Hvis du synes, der mangler lidt smag til din nudel- eller risret, eller hvis du føler at marinaden til din and ikke er helt perfekt, så kan det være, du burde kigge i retningen af denne hoisin sauce. Du kan overordnet set bruge saucen på to måder, når du laver mad:
- Du kan marinere kødet, inden du griller eller steget det. Hoisin sauce er god til både fisk og kød og specielt populær med kylling og and.
- Du kan hælde det direkte i wokken, når du steger dine grøntsager. Dermed virker hoisin saucen som en form for dressing til dine lynstegte grøntsager.
Saucen kan ligeledes bruges som dip, for eksempel til grøntsagsstænger af gulerødder, agurker eller anden form for grønt. Du kan lave en lækker hoisin peanut dip ved at blande knuste peanuts i din sauce, som derefter kan bruges til dine grøntsagsstænger.
Hvis du mangler inspiration til asiatiske retter med hoisin sauce, så findes der et utal af opskrifter og inspiration på internettet. Eftersom saucen kan bruges til både dip, marinader, supper og som dressing, så er der uendelige muligheder for at bruge den i køkkenet og tilføje lidt ekstra godt til din ret.
Er hoisin og teriyaki det samme?
Hvis du ikke er bekendt med det asiatiske køkken, så kan det måske være svært at se forskel på førnævnte hoisin sauce og en anden meget populær sauce – nemlig teriyaki.
Disse to saucer ligner hinanden med deres mørke udseende, tykkelse og tekstur. Dog kunne de ikke være mere forskellige i forhold til smag. Hoisin saucen er nemlig baseret på sojabønnepasta, hvor teriyaki næsten ikke indeholder noget soja. Dette gør, at hoisin er meget tykkere og mere salt i forhold til teriyaki, der er kendt for at være mere sød.
Hoisin bruges som regel i almindelige kinesiske retter, hvor teriyaki typisk er til retter inspireret af Japan. Hvor hoisin kan bruges til mange forskellige retter, så bruges teriyaki, grundet sin specielle smag, som regel kun til standard teriyaki-opskrifter.
Rigtig mange blander disse to sammen og tror, at de er ens, men det er de ikke. Du kan derfor gå hen og få en helt anden smag i din ret, hvis du ikke bruger den rigtige ingrediens.
Hvis du har nogle spørgsmål til hoisin sauce eller andre produkter på vores side, så skal du være mere end velkommen til at tage kontakt til os. Vi sidder klar til at besvare dine spørgsmål, samt klar på at give råd og anbefalinger, hvis du mangler inspiration.