✔ Lynhurtig levering | ✔ Gratis fragt fra kun 399 kr. | ✔ +50.000 glade kunder

Info

Kundeservice

Tlf. 30 27 78 78
Man-fre 8.30-14.00

Vietnamesiske friske forårsruller med cremet peanutbutter sauce opskrift.

🕒 Samlet tid: 30 min. | Arbejdstid: 0-20 min. | Køkken: Vietnam

Denne ret har hele mit liv været meget mere end et almindeligt måltid. For mig definerer den kærlighed og familie, og det er næsten som om, at der mangler et eller andet, hvis jeg spiser den ved en streetfoodbod i Vietnam, fremfor i familiens skød i Danmark. I al den tid jeg kan huske, har jeg brugt mine søndage sammen med min vietnametiske familie i Danmark, hvor vi mødes om et vietnametisk måltid, mens vi taler, griner og sommetider spiller kort, og børnene leger og tegner i stuen. Familien er noget af det allervigtigste for vietnameserne, og særligt gældende for dem udenfor

Vietnam, er disse familiedage en betydningsfuld og vigtig tradition, som også jeg og min familie er stolte af at holde ved lige. Når vi ca. 15-20 familiemedlemmer samles om søndagen for at spise friske forårsruller, har mine bedsteforældre på forhånd forberedt et kæmpestort bord med svinekød, rejer, nudler, grøntsager og friske urter fra haven, og så kan vi ellers selv forme vores ruller med lige præcis det, vi behager.

Børnene foretrækker forårsrullerne friturestegte og kun med nudler og kød, mens fyldet i de voksnes ruller selvklart er en smule grønnere og mere varieret. I min familie er det mest en sommerret, da vi på denne årstid har direkte adgang til havens friske krydderurter, mens vi om vinteren ofte spiser phở og andre vietnametiske måltider, der varmer både krop og sind.

I Vietnam blev forårsrullerne oprindeligt mestendels spist om morgenen eller formiddagen, men pga. den stadig stigende turisme i landet, serverer streetfoodboderne dem døgnet rundt. Traditionelt dyppes de i den fuldkommen vanedannende hoisin-peanut dipping sauce, som vi også her giver dig opskriften på, fremfor soyasauce, som mange restauranter udenfor Asien på utraditionel vis serverer til rullerne.

Jeg viser dig her desuden en supersimpel metode til at folde smukke forårsruller, uden at de falder fra hinanden, så hop trygt i køkkenet og glæd dig til en autentisk vietnametisk madoplevelse. 😊

Ingredienser (2 personer):

  • 250 g. kylling el. andet kød
  • 150 g. rejer kogte
  • 100 g. kogte risnudler
  • 6 plader rispapir
  • 1 håndfuld salatmix af eget valg
  • koriander
  • Thai sød basilikum
  • avocado
  • springløg og/eller hvidløgsblade

Peanutbutter sauce (Den bedste opskrift. Cremet, fyldig og smelter i munden)

Se opskrift >

  • 1 solo hvidløg
  • 3 thai skalotteløg
  • 4 spsk. hoisin sauce
  • 2 spsk. peanut butter Vigtigt: (smooth and creamy)
  • 4 spsk. vand
  • 1 spsk. sukker
  • Ristede peanuts
  • Frisk chili
  • Se opskrift >

Tilberedning

  1. Dyp rispapir i vand og placer det på eks. et skærebræt
  2. Tilsæt valgfrie grøntsager. Der er brugt alm. salatmix i videoen
  3. Tilsæt kylling og rejer eller andet kød
  4. Rul nu din rulle. Sørg for at presse rullen ind mod dig selv mens du ruller. Dette gør at du får gode og stramme ruller
  5. Server med verdens bedste dipping peanutbutter sauce. Go’ appetit

Summary
recipe image
Recipe Name
Vietnamesiske friske forårsruller med cremet peanutbutter sauce opskrift.
Published On
Total Time
Average Rating
41star1star1star1stargray Based on 1 Review(s)
Skriv et svar

Derfor har 10.000+ madelskere valgt Pandasia.dk

5 stjerner på Trustpilot

Vi elsker tilfredse kunder

100% sikker e-handel

Hos os handler du trygt og sikkert

Fri fragt over 399 kr. (GLS & Burd)

- ellers fra kun 39 kr.

E-mærket certificeret

Din garanti for sikker e-handel

© Pandasia.dk 2022 - Drevet ud fra en personlig historie og ❤️ for asiatisk mad
Følg os her og bliv inspireret   facebook logo  instagram logo  youtube logo  pinterest logo