Madskribent Mathilde anbefaler:
Denne osteudgave af de populære instant nudler med kyllingesmag er, hvis du spørger mig, ét af Samyang-mærkets mest geniale påfund. De er som altid stærke så det batter, men den lille pose med ostepulver afbalancerer chilistyrken en anelse, og giver samtidigt nudlerne en virkelig lækker og cremet konsistens. Jeg tilføjer gerne en god håndfuld ekstra ost, lidt forårsløg og sesamfrø for at mildne chilismagen en smule, men jeg har faktisk før set koreanere, der tilføjer ekstra Buldak-chilisauce til deres Samyang-nudler … Dér springer jeg nok over.
Samyang Cheese Hot Chicken Flavor Ramen er en af en lang række berømte koreanske stærke nudler fra Samyang-mærket. Dette er ostesmagsversionen af Samyangs originale Buldak Bokkeum Myeon-nudler, en af de mest krydrede og hotteste koreanske nudler, der også kaldes ‘korean firenoodles’. Cheese Hot Chicken Ramen fra dette mærke fås i en pakke på 130 g, og den har smagen af italiensk ost. På det koreanske sprog kaldes denne sort ‘Chijeu buldak bokkeum myeon’.
gungner –
Jeg elsker de sorte pakker, men det her er nok min favorit af dem alle. Kyllinge smag med ost. Genialt.
De er dog lige så spicy, så kan man som mig ikke rigtig holde til det, så put halvdelen spice saucen i.