🕒 Samlet tid: 40 minutter. | Arbejdstid: 40 min. | Køkken: Danmark
Mock duck er ikke bare et glimrende alternativ til den traditionelle juleand, som man serverer Mortens aften eller juleaften, det både smager fortrinligt og ligner tilmed en rigtig andesteg til forveksling.
Mock duck fremstilles af hvedegluten, dvs. mel med en ekstra høj mængde af protein, sojasauce, sukker og olie, og selvom du faktisk kan spise det direkte fra dåsen (og tro mig, det har man lyst det!), smager det allerbedst, hvis det får lov at trække i en smagfuld marinade. Så sådan en opskrift skal I selvfølgelig ikke snydes for!
Der er tonsvis af måder at servere mock duck på, så er du ikke til den klassiske servering med brun sovs og kartofler, kan du servere køderstatningen med eksempelvis en frisk grøn salat, en lækker risotto, bagte grøntsager eller sågar i en asiatisk forklædning i en wok-ret eller som tilbehør til et utal af de asiatiske opskrifter, vi har her på bloggen. Det er kun fantasien, der sætter grænser, og med et så taknemmeligt produkt som mock duck er, er de grænser næsten ikkeeksisterende. Her serverer vi mock duck’en på helt klassisk manér med både hvide og brunede kartofler, rødkål og brun sovs. Nemt – og ufatteligt lækkert!
Ingredienser (2 personer)
Mock duck and: |
||
2 | dåser mock duck (280 gram pr. dåse) | |
2 spsk. | sojasauce | |
2 spsk. | hoisin sauce | |
1 spsk. | riseddike (eller anden lys eddike) | |
1 spsk. | olie | |
2 | laurbær | |
2 | nelliker | |
En smule salt |
Fremgangsmåde:
Rør ingredienserne til marinaden sammen i en skål og tilføj laurbærblade og nelliker. Lad mock duck stykkerne marinere i en times tid på køl eller natten over, hvis tiden er til det. Vend eventuelt stykkerne undervejs, så alle siderne er godt dækkede af marinaden.
Tænd ovnen på 180 grader og læg mock duck og marinaden i et ovnfast fad. Bag i omkring 30 minutter eller til stykkerne er sprøde på toppen. Sæt gerne fadet på øverste rille i ovnen og skru op på 220 grader på grillfunktionen i et par minutter for at få ekstra sprød skorpe – men husk at holde øje, for det går stærkt.
Server de varme mock duck stykker med det ønskede tilbehør, eksempelvis den klassiske servering som vist på billedet – velbekomme!